Om bevaringsstatus

Hvad er bevaringsstatus

At et skib har bevaringsstatus betyder, at det anerkendes som en betydningsfuld repræsentant for den sejlende kulturarv, og at det fortæller en vigtig del af historien om fortidens søfart. Målet med bevaringsstatus er desuden at tilskynde skibsejerne til aktivt at anvende og formidle fartøjerne i en nutidig kontekst, og samtidig at sejle og vedligeholde skibene på så traditionel vis som muligt. Man kan tale om en bevaringsstatus som en slags frivillig fredning af fartøjet, der ikke alene er medvirkende til at bevare selve skibet, men i høj grad også de traditionelle håndværk og færdigheder som er nødvendige for at reparere, vedligeholde og sejle disse skibe.

Fartøjernes bevaringsværdi vurderes ud fra en lang række kriterier og præmisser, som er nedfældet i fondens bevaringsmanifest, der i sin oprindelige udgave kaldes for ”København-charteret”. Siden udgivelsen af dette i april 2017 er charteret også udgivet i en lettere forkortet udgave under titlen ”Skibsbevaring i Danmark”.

Hvorfor søge om bevaringsstatus?

En bevaringsstatus er i første omgang et kvalitetsstempel fra Skibsbevaringsfonden, der tjener til at synliggøre de traditionelle fartøjers kulturhistoriske betydning. Samtidig er erklæringen også et signal til omverdenen om, at dette fartøj er værd at satse på. Rent praktisk betyder en bevaringserklæring desuden, at fartøjet i et vist omfang nyder visse privilegier, som f.eks. fritagelse for forsikringsafgift eller for registreringsafgifter i Skibsregistret.

Hvem kan søge om bevaringsstatus?

Fartøjer af både dansk og udenlandsk oprindelse kan søge, men det er overvejende fartøjer der ligger inden for rammerne af dansk maritim tradition, der opnår bevaringsstatus. Hvis et udenlandsk fartøj skal opnå status, må det som minimum have sejlet 10 år i erhvervsfart under dansk flag. Både lastskibe, orlogsfartøjer og lystfartøjer kan opnå bevaringsstatus. Fartøjerne kan til en vis grad være ombyggede og skal ikke nødvendigvis være 100% historisk korrekt af udseende, som den dag de søsattes. Bevaringsstatus udstedes på grundlag af et fartøjs kulturhistoriske fortælleværdi, og her kan ændringer foretaget i erhvervsøjemed spille en rolle. Det samme gælder fartøjets tilstand, aktuelle form og udseende. Er der tale om et fartøj under restaurering eller et fartøj i ringe stand, vurderes eventuelle restaureringsplaner og visioner for fartøjets fremtid, nøje. Fartøjerne bliver overordnet set vurderet ud fra følgende kriterier:

  • Fartøjet er oprindeligt et typisk dansk brugsfartøj eller lystfartøj
  • Det fremstår i original stand eller på en sådan måde, at de ændringer, der er foretaget, fortæller en karakteristisk udviklingshistorie
  • Fartøjet er rimeligt vedligeholdt
  • Fartøjet er minimum 30 år gammelt
  • Fartøjet har sejlet minimum 10 år under dansk flag

Et fartøj, hvis oprindelse og historie ikke kan dokumenteres, kan almindeligvis ikke opnå bevaringsstatus. Der er dog undtagelser, så kontakt altid fondens konsulenter, hvis du er i tvivl.

Typer af bevaringsværdighed

Siden april 2017 har Skibsbevaringsfonden fulgt vurderingskriterierne i København-Chartret (læs det evt. her). I henhold hertil sorteres fartøjerne i fire kategorier: A, B, C og D. Kategorierne tager udgangspunkt i fartøjernes grad af autenticitet.

  • Kategori A: Fartøjet er i al væsentlighed uforandret. Det udgør en tidsmæssig helhed af væsentlige, typiske elementer samt af en række individuelle træk, der er særlige for skibet og for den bådtype, som det repræsenterer. Et fartøj i denne kategori oppebærer derfor den højeste grad af autenticitet og betegnes Historisk Monument. Bevaringserklæringer i denne kategori skal fornys hvert 5. år.
  • Kategori B: Fartøjet er i et vist omfang forandret. Det rummer dog fortsat en række væsentlige, typiske elementer samt en række væsentlige, individuelle træk fra skibets eget livsforløb og for den bådtype som det repræsenterer. Et fartøj i denne kategori oppebærer en høj grad af autenticitet.
  • Kategori C: Fartøjet er radikalt forandret. Enten fra én fase af bådtypens udvikling til en anden – typisk fra motorskib til sejlskib – eller fartøjet har undergået så væsentlige forandringer i dæksplanet, at det i særlig grad adskiller sig fra det oprindelige skibs konstruktion. Fartøjer i denne kategori oppebærer trods forandringerne en vis grad af autenticitet.
  • Kategori D: Fartøjet er stærkt forandret. Det har – ud over det oprindelige skrog – kun ringe eller måske slet ingen lighed med fartøjets oprindelige konstruktion, men er dog sjældent eller af stor historisk betydning. Fartøjer i denne kategori har potentiale til at nå et højere niveau af autenticitet.
  • Intentionserklæring: Fartøjet er i en sådan forfatning, at det endnu ikke kan indgå i en af de ovenstående kategorier, men er under restaurering, efter hvilken det forventes at kunne få en permanent bevaringserklæring. Intentionserklæringer er altid tidsbegrænsede.