Om bevaringsstatus

Hvad er bevaringsstatus

At et skib har bevaringsstatus betyder, at det er en vigtigt repræsentant for den sejlende kulturarv, og at det fortæller en vigtig del af historien om fortidens søfart, som det kendes fra bevaringsværdige huse. Målet med en bevaringsstatus er desuden at tilskynde skibsejerne til at holde fartøjerne så tæt på traditionen som muligt. Man kan tale om en bevaringsstatus som en slags frivillig fredning af fartøjet.

Hvorfor søge om bevaringsstatus?

En bevaringsstatus er i første omgang et kvalitetsstempel fra Skibsbevaringsfonden, der tjener til at synliggøre de traditionelle fartøjers kulturhistoriske betydning. Samtidig er erklæringen også et signal til omverdenen om, at dette fartøj er værd at satse på. Rent praktisk betyder en bevaringserklæring desuden, at fartøjet er fritaget for afgifter til Skibsregistret.

Hvem kan søge om bevaringsstatus?

Fartøjer, der ligger inden for rammerne af dansk maritim tradition, kan opnå bevaringsstatus. Både lastskibe, orlogsfartøjer og lystfartøjer kan få bevaringsstatus. Fartøjerne kan til en vis grad være ombyggede og skal ikke nødvendigvis være 100% korrekt rigget. Bevaringsstatus udstedes på grundlag af et fartøjs kulturhistoriske fortælleværdi, aktuelle udseende og tilstand, sammenholdt med eventuelle restaureringsplaner. Fartøjerne bliver vurderet ud fra følgende kriterier:

  • Fartøjet er oprindeligt et typisk dansk brugsfartøj eller lystfartøj
  • Det fremstår i original stand eller på en sådan måde, at de ændringer, der er foretaget, fortæller en karakteristisk udviklingshistorie
  • Fartøjet er rimeligt vedligeholdt
  • Fartøjet er minimum 30 år gammelt
  • Fartøjet har sejlet minimum 10 år under dansk flag

Et fartøj, hvis oprindelse og historie ikke kan dokumenteres, kan almindeligvis ikke opnå bevaringsstatus. Der er dog undtagelser, så kontakt altid fondens konsulenter, hvis du er i tvivl.

Typer af bevaringsværdighed

Siden april 2017 har Skibsbevaringsfonden fulgt vurderingskriterierne i København-Chartret (læs det evt. her). I henhold hertil sorteres fartøjerne i fire kategorier: A, B, C og D. Kategorierne tager udgangspunkt i fartøjernes grad af autenticitet.

  • Kategori A: Fartøjet er i al væsentlighed uforandret. Det udgør en tidsmæssig helhed af væsentlige, typiske elementer samt af en række individuelle træk, der er særlige for skibet og for den bådtype, som det repræsenterer. Et fartøj i denne kategori oppebærer derfor den højeste grad af autenticitet og betegnes Historisk Monument.
  • Kategori B: Fartøjet er i et vist omfang forandret. Det rummer dog fortsat en række væsentlige, typiske elementer samt en række væsentlige, individuelle træk fra skibets eget livsforløb og for den bådtype som det repræsenterer. Et fartøj i denne kategori oppebærer en høj grad af autenticitet.
  • Kategori C: Fartøjet er radikalt forandret. Enten fra én fase af bådtypens udvikling til en anden – typisk fra motorskib til sejlskib – eller fartøjet har undergået så væsentlige forandringer i dæksplanet, at det i særlig grad adskiller sig fra det oprindelige skibs konstruktion. Fartøjer i denne kategori oppebærer trods forandringerne en vis grad af autenticitet.
  • Kategori D: Fartøjet er stærkt forandret. Det har – ud over det oprindelige skrog – kun ringe eller måske slet ingen lighed med fartøjets oprindelige konstruktion, men er dog sjældent eller af stor historisk betydning. Fartøjer i denne kategori har potentiale til at nå et højere niveau af autenticitet.