Gamle skibe er, lige som gamle huse, en kulturhistorisk fortælling. De rummer ofte træk og elementer fra da de oprindeligt blev bygget, mens deres lange historie har sat sine spor i form af ombygninger, tilføjelser og ændringer. Skibe er alle dage blevet bygget og indrettet til en bestemt funktion. Har skibet fået en ny funktion, er det blevet ombygget og tilpasset. Når et skib får en bevaringsstatus sker der en slags frivillig fredning af skibet, i lighed med den vi kender fra bevaringsværdige og fredede huse.
Skibene er en del af vores kulturarv, og derfor er restaureringsprocessens kerneopgave at bevare historie og ikke fjerne den. Det gøres bedst ved igennem såkaldt kulturhistorisk korrekt restaurering, der bygger på princippet om, at genopbygning skal være i overensstemmelse med de historiske kendsgerninger.
Hvis et fartøj får bevaringsstatus, giver det nogle forventninger til valg af metoder, materialer og arbejdets udførelse i forbindelse med vedligehold og restaurering af fartøjet. Målet er at få et så autentisk udseende som muligt i forhold til fartøjets udseende og indretning på et givent tidspunkt, tidsrum eller epoke. Samtidig må der naturligvis tages hensyn til sikkerhedskrav fra myndighederne, skibets nutidige anvendelse, økonomi, ejerens ønsker osv.
Ideen om kulturhistorisk korrekt restaurering af skibe har sit udspring i ideerne om bevaring af faste kulturminder som huse og forhistoriske anlæg, men har fået sine egne standarder og retningslinjer. For Danmarks vedkommende har Skibsbevaringsfonden konkretiseret de standarder i ”de kulturhistoriske retningslinjer” for skibsbevaring, som er rammen om eller en slags vejviser for restaurering af skibe.
Hvorfor poste penge i skibsbevaring?
De gamle fartøjer er ikke blot vigtige i sig selv og i kraft af deres kulturhistoriske værdi. De har også betydning på en lang række andre områder i samfundet. En investering i fartøjsbevaring er med andre ord også en investering i:
- Turisme og oplevelsesøkonomi: Oplevelser på og ved vandet er populært som aldrig før for både fastboende og turister. Flere byer har netop havnen i fokus i deres satsninger på turisme og oplevelsesøkonomi. Her spiller de gamle skibe ved kajkanten en afgørende rolle som dem, der giver liv og sjæl til havnen, og som giver mulighed for at opleve livet på vandet på nærmeste hold. Midler fra Skibsbevaringsfonden er med til at styrke turisme og oplevelsesøkonomien i en lang række havne.
- Beskæftigelse i de maritime erhverv: I modsætning til tidligere, hvor restaurering kun udgjorde en meget lille del af indkomstgrundlaget for de danske værfter og andre maritime håndværk, så udgør det i dag en betydelig del af indtægtsgrundlaget. Midlerne fra Skibsbevaringsfonden er dermed med til at skabe beskæftigelse i et trængt erhverv.
- Rekruttering til søfartserhvervet: Den danske handelsflåde var i 2019 den femte største i verden. Alligevel er den stort set usynlig for danskerne, for 90 % af den danske handelsflåde kommer aldrig en dansk havn. Det kan derfor være en tur med et charterskib, et skoleskib, et spejderskib eller et andet bevaringsværdigt fartøj, der kan inspirere til et liv inden for søfarten.
- Socialpædagogisk arbejde: De gamle træskibe er igen ved at indtage en plads i det socialpædagogiske arbejde, da det viser sig, at skibene er særligt succesfulde instrumenter i det sociale og opdragende arbejde. Midler til Skibsbevaringsfonden kan dermed bidrage til en effektiv socialpædagogisk indsats over for nogle af de mest udsatte børn og unge i samfundet.
- En løftestang for private midler: Skibsbevaringsfondens tildelinger gives som hjælp til selvhjælp. Ofte skal skibsejer selv bidrage med 50 % eller mere. Samtidig kan fondens midler fungere som blåstempling af et givent skibsprojekt og dermed udløse fondsmidler fra anden side. Midler fra Skibsbevaringsfonden kan dermed bidrage til at tiltrække flere midler, der skaber yderligere vækst i de maritime erhverv og turismesektoren.