Nyt ansøgningssystem

Den 1. februar 2022 gik Skibsbevaringsfondens nye ansøgningssystem i luften. Fonden har i længere tid arbejdet på at gøre ansøgningsprocessen så tilgængelig og smidig som muligt for ansøgerne. Samtidig er der i de seneste år kommet en lang række nye regler for sikring af data. Derfor har fonden indledt et samarbejde med virksomheden Grant Compass, som udbyder fondsadministrationssystemer.

I det nye system er der fokus på, at det skal være så enkelt som muligt at komme igennem ansøgningsprocessen samtidig med, at de aktuelle regler for privatlivspolitik og GDPR overholdes. Derfor følger det også, at fonden ikke længere modtager ansøgninger via mail eller post.

Vi håber, at ansøgerne vil tage godt imod det nye system og gerne melde tilbage, hvis der er kommentarer eller ønsker til systemet. Husk, at deadline for ansøgninger til årets lånepulje er 1. marts 2022. Kom igang med det nye ansøgningssystem her.