Skib med lån: VIKING af Silkeborg – XP 2527
Passagerbåd bygget af bådebygger M. Christensen i Silkeborg, 1924
VIKING til turistsejlads på Silkeborgsøerne. Båden er bygget over samme skabelon og af den samme bådebygger som turistmotorbåden “Gl. Turisten” (1922), men er 2 m længere. VIKING sejlede sammen med søsterskibet “Turisten” (i dag “Gl. Turisten”) i rutefart mellem Ry og Himmelbjerget. Den oprindelige benzinmotor blev i 1961 erstattet af en 40 hk Volvo Penta-motor.
Båden var bygget som en halvåben båd med ringdæk og var udstyret med en baldakin-overbygning fra for til agter. Midtskibs under baldakintaget var placeret et mindre styrehus. I 1945 blev der skiftet 11 planker og året efter blev hækken fornyet. I 1965-66 blev baldakinoverbygningen fjernet og en ny overbygning af stål og glas fra ca. midtskibs og agter over. Et nyt styrehus blev arrangeret foran overbygningen.
Båden blev overtaget af Hjejleselskabet i 2008 og flyttet til Silkeborg. Lokale erhvervsfolk overtog i 2018 båden med tanke på totalrestaurering og fremtidig drift som turistmotorbåd, i et samarbejde med Hjejleselskabet.
Se flere informationer om VIKING af Silkeborg fra Dansk Historisk Skibsregister ↓