Skib med lån: Skødshoved – OU 6450
Paket SKØDSHOVED er bygget i Horsens i 1907 til paketfart mellem Aarhus og Skødshoved
Kutteren, som de første mange år var rigget som jagt og uden styrehus, blev i 1915 solgt til A/S Jysk Havfiskeri, der dog ikke kunne anvende skibet, der var bygget med en ringe dybgang på kun 1,40 m. SKØDSHOVED blev derfor solgt tilbage til Aarhus – Skødshoved-farten, hvor den sejlede uafbrudt indtil 1951, og i yderligere ti år lejlighedsvis med fragt eller passagerer.
Skibet blev efter en omfattende restaurering i 2000/2001 udstyret med en galeaserigning. I 2013 blev det ombygget igen og fremstår nu med udseende, herunder en beskeden jagtrigning, som i 1950-erne. Det ejes af Kalø Vig Veteranskibssejlads.
Se flere informationer om Skødshoved fra Dansk Historisk Skibsregister ↓