Skib med lån: Mjølner – OU 7267
MJØLNER bygget på Ring-Andersens værft i Svendborg 1922
Skibet er en fin repræsentant for de motorjagter der omkring 1.Verdenskrig vandt frem. Typen var baseret på de gamle sejlskibe, men bredere bagtil og med styrehus/maskinruf. Skibet sejlede i en årrække i paketfart mellem de Sydfynske øer, men blev senere solgt til Fejø, hvorfra den kom til at sejle med frugt.
Skibet havde i mange år ligget uvirksomt hen i en krog af Københavns havn, da ejeren i 1990 besluttede sig til at overdrage den til Langelands Museum. Museet har nu i en årrække arbejdet på at føre MJØLNER tilbage til sit oprindelige udseende.
Se flere informationer om Mjølner fra Dansk Historisk Skibsregister ↓