Skib med lån: KIRSTINE – OX 2825
bygget af skibsbygmester Rasmus Vilhelm Møller, Tåsinge, i 1887
KIRSTINE, oprindeligt med kendingsbogstaverne NWHM, er blev bygget til R. Mortensen, Svendborg. Det jagtbyggede fartøj var bygget som opkøberkvase og udrustet med en stor dam. Fra ca. 1910 var kvasen registreret som A 230 “Kirstine” af Løgstør, skipper Andreas Larsen. Fra ca. 1934 hjemmehørende i Hals.
I 1949 var KIRSTINE registreret som AS 115 “Mary” af Vejle, rigget som galease med spidsmesan. Dammen blev udtaget ca. 1950. I 1957 købt til København og ombygget til fritidsformål. Omdøbt “Valoia”, hvidmalet og rigget med bermudarigning. I 1972 blev fartøjet solgt og omrigget til gaffelrigget galease og navngivet “Emanuel”. Gennemgik efterfølgende en omfattende istandsættelse og fremstår med ny klædning, støtter og teakdæk. I 2013 blev den solgt til Limfjordsmuseet, der har tilbageføre skibet til oprindeligt udseende, dog med et ruf midtskibs for at give ståhøje under dæk.