Skib med lån: HANSA – 5QEN

Fiskefartøj bygget 1946 i Hundested

HANSA er bygget hos skibsbygger Andersen & Molich, Hundested, i 1946. Det er et traditionelt danskbygget fiskefartøj af den slags, som i flere generationer var den bærende fartøjstype i dansk fiskeri. Fartøjet har siden søsætningen gennemgået forskellige ombygninger til det udseende, det har i dag. Således er styrehuset i 1971 udskiftet, og den oprindelige træmast er udskiftet med en stålmast. I 2002 blev HANSA taget ud af fiskeriet med ophugningsstøtte og derefter erklæret bevaringsværdigt. Fartøjet ejes og drives i dag af motorbådsklubben Columbus.

Se flere informationer om HANSA fra Dansk Historisk Skibsregister ↓