Ekstrabevilling på 1.1 mio. kr. til bevaringen af den sejlende kulturarv

I Skibsbevaringsfonden varer julen lige til påske. I hvert fald har fonden i dag modtaget en forsinket julegave, nemlig en ekstrabevilling på 1.1 mio. kr. til bevaringen af den sejlende kulturarv. Bevillingen kommer fra Kulturministeriet med penge fra udlodningsmidlerne.

Læs mere om bevillingen her: https://kum.dk/…/nyh…/spil-dansk-sikres-bevilling-i-2022

Ekstrabevillingen falder på et knastørt sted og er med til at sikre, at Skibsbevaringsfonden også i år kan støtte den sejlende kulturarv og det arbejde, der bliver gjort med og på skibene ude omkring i havnene i hele landet. Det arbejde er til glæde for os alle sammen, ikke mindst når vi med forårets og sommerens komme flokkes langs de danske kyster og her har mulighed for at opleve levende kulturarv i sit rette våde element. Skibsbevaringsfonden takker for bevillingen.