Ansøgningsskema
Ansøgning om bevaringsstatus sker ved at udfylde og indsende dette skema.
Til ansøgningen vedlægges en beskrivelse af skibet og dets historie samt dokumentation i form af nye og gamle fotos, tegninger, bilbrev og andet relevant materiale i elektronisk form. Vedlæg også gerne en beskrivelse af visionen for skibets vedligehold, drift og anvendelse i årene fremover.
Sådan vurderes din ansøgning
Når ansøgningen om bevaringsstatus er indsendt, vurderer fondens konsulenter fartøjets bevaringsværdi på baggrund af det fremsendte materiale. Der kan blive tale om opfølgende spørgsmål og eventuelt en besigtigelse af fartøjet inden den endelige vurdering foretages.
Vurderes fartøjet bevaringsværdigt bliver det placeret i en af de fire kategorier A, B, C eller D, hvor A-gruppen er de fartøjer med den højeste autenticitet. Læs evt. mere om de fire kategorier her.
Gode råd til ansøgningen
- Find så meget historisk dokumentation om fartøjet, som du/I kan
- Udfyld skemaet med så mange oplysninger, som muligt
- Sørg for at indscanne/affotografere det historiske materiale grundigt
- Tag gode billeder af fartøjet, som det fremstår på ansøgningstidspunktet