Dampbugserbåd BJØRN i Helsingør havn 2009

Indledning

Skibsbevaringsfondens kernearbejdsområde er at støtte restaurering og vedligehold af historisk værdifulde fartøjer i form af rente- og afdragsfri lån.

Som det fremgår af beretningen, er behovet for sådan støtte væsentligt større, end Skibsbevaringsfonden har mulighed for at opfylde. Således blev der i beretningsåret 2008 – 2009 ansøgt om støtte for ca. 6,6 mio. kr., mens Fonden kun var i stand til at uddele ca. 2,4 mio. kr.
På trods af at midlerne således langt fra dækker behovet, kan Skibsbevaringsfonden glæde sig over, at man har været i stand til både at arbejde i bredden gennem uddeling af mindre beløb til absolut bevaringsmæssigt værdifulde projekter, samtidig med at man har kunnet være med til at sikre bevaringen af nogle fartøjer, som må betragtes som umistelige elementer af dansk maritim historie.
Således kan Fonden bl.a. glæde sig over, at et af de største projekter, Fonden over flere år har været bidragyder til, dampbugserbåden S/S Bjørn bygget i Bremerhafen i 1908, nærmer sig sin færdiggørelse. Kun ganske få dampskibe er bevaret i Danmark, og S/S Bjørn bliver en unik repræsentant for stålskibsbygning og dampskibsteknologi.
Skibsbevaring er en samfundsopgave i bredeste forstand, og det skal her nævnes, at S/S Bjørns restaurering ikke havde været mulig uden bidrag også fra en lang række private sponsorer, hvor A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal har sponseret det største enkeltbeløb, cirka 2,65 mio. kr.

Da skibsbevaring er en samfundsopgave i bredeste forstand, og da de midler, der står til rådighed for uddeling, langt fra rækker til at dække det stigende behov, har Skibsbevaringsfonden i beretningsåret 2008 – 2009, i henhold til sin visionsplan 2006-2011, undersøgt mulighederne for at tilvejebringe eksterne bidrag til Fondens arbejde. Som et resultat af dette arbejde glæder vi os over, at Den Danske Maritime Fond har besluttet at tildele Skibsbevaringsfonden 1 mio. kr. om året i tre år til uddeling som rente- og afdragsfri lån til historisk værdifulde fartøjer. Skibsbevaringsfonden vil også i det kommende beretningsår søge efter yderligere eksterne samarbejdspartnere, der kan se en værdi i at bidrage til skibsbevaringen.
Skibsbevaring er først og fremmest en opgave for den enkelte fartøjsejer, men idet opgaven er stor og omkostningsfuld, og da den rummer en samfundsmæssig betydning, er bidrag med såvel offentlige som med eksterne private midler en nødvendighed, og Fondens bestræbelser på at finde eksterne private partnere kan kun blive en succes, såfremt også det offentlige øger sine bevillinger til opgaven.

Jamen hvorfor er det så vigtig en samfundsopgave at bevare gamle fartøjer, kan man spørge. Det er det, fordi der kan trækkes en direkte og meget tydelig linie fra fortidens til nutidens søfart.
Søfartserhvervet og søfartsfagene i dag er i deres væsen summen af de erfaringer, som man har bygget op gennem flere århundreder, og som videreformidles til nye søfolk først og fremmest gennem “sidemandsoplæring”. Ordsproget “Ét er et søkort at forstå … et andet et skib at føre” er ikke vrøvl, og det er naturligvis også derfor, at man endnu i dag skal have en vis fartstid, førend man kan optages på en navigationsskole.
Man behøver ikke at kende til damplokomotiver for at blive en dygtig lokofører på et IC4-tog, men hvis man vil være en dygtig navigatør, er ens faglige kunnen summen af de erfaringer, som er gjort i tidligere tiders skibe. For at kunne forstå sit fag og sine kvalifikationer som sømand, må man forstå disse erfaringer, og man må forstå disse skibe.
Skibene selv er også til en vis grad et direkte produkt af tidligere tiders erfaringer. Ganske vist foregår megen udvikling i dag på ingeniørers computere, men den grundlæggende forståelse af muligheder og begrænsninger for skibsbygning, bygger stadigvæk på erfaringer, som er opnået i tidligere tider.

Således har Søren Kirkegaards ord “livet må leves forlæns, men skal erfares baglæns” en meget konkret sandhedsværdi i søfartserhvervet, og derfor har bevarede historiske fartøjer en vigtig rolle at spille i nutidens søfart.

Fondens virke

Støtteform

Skibsbevaringsfonden skal ifølge fundatsens § 3:

• bidrage til bevaring og restaurering af karakteristiske danske fartøjer
• søge, herunder undtagelsesvis også ved køb, at bevare ejendomsretten til sådanne skibe i Danmark
• øge såvel skibsejernes som den øvrige befolknings forståelse for de kulturhistoriske værdier som skibe og maritime miljøer repræsenterer.

Den vigtigste direkte støtteform er rente- og afdragsfrie lån til ejere af bevaringsværdige fartøjer, der som modydelse accepterer en påtegning i skibets skøde. Iflg. påtegningen forfalder lånet ved salg til udlandet eller hvis lånet i øvrigt misligholdes. Hermed opnås i overensstemmelse med Fondens fundats, at det bliver attraktivt for de udvalgte skibe at forblive i dansk eje.

For at modtage støtte fra Skibsbevaringsfonden, er det en betingelse, at skibet restaureres troværdigt i overensstemmelse med dets oprindelige eller senere udseende og karakter som brugsfartøj. Fartøjet behøver således ikke nødvendigvis, efter endt restaurering, at fremtræde som da det blev bygget. En nyere epoke i skibets aktive liv (f.eks. med styrehus, motor og reduceret rigning) kan udmærket danne grundlag for et godkendelsesværdigt projekt.

Skibenes ejere ansøger på et ansøgningsskema bilagt et registreringsskema. Hvilke oplysninger der i øvrigt ønskes vedlagt fremgår af en ansøgningsvejledning.

Ansøgningen vedlægges detaljerede planer for skibets restaurering. Alle ansøgende fartøjer bliver, inden der træffes beslutning om årets tildelinger, besøgt for en uddybende orientering.

Hvad kan der ydes støtte til?

Skibsbevaringsfonden yder støtte til restaurering af bevaringsværdige fartøjer bygget til erhvervsformål. Desuden kan fonden yde hjælp til at beholde eller tilbageføre sådanne skibe under dansk flag.

For at et fartøj skal komme i betragtning ved tildeling af støtte, skal følgende betingelser almindeligvis kunne opfyldes:

• Fartøjet er mellem 2 og 300 BRT stort
• Fartøjet er under dansk flag
• Fartøjet er mindst 30 år gammelt
• Fartøjet er danskbygget. Eller udenlandsk bygget, og tilsvarende findes ikke bevaret i udlandet
• Fartøjet har en veldokumenteret lang tjeneste (dvs. min. 10 år) under dansk flag
• Fartøjet er bevaret i en autentisk form, eller er ikke ændret mere, end at en retablering af de oprindelige forhold er mulig
• Fartøjet har en høj kulturhistorisk fortælleværdi
• Fartøjet sejler, og det giver i så høj grad som muligt andre end ejeren adgang til at opleve sejladsen.

Da midlerne er yderst begrænsede, yder fonden som hovedregel kun støtte til skrog, rig og evt. maskine, og ikke til aptering eller lignende under dæk.

Almindelig vedligeholdelse og drift støttes ikke af Skibsbevaringsfonden. Støtte fra Skibsbevaringsfonden ydes i alle henseender, også økonomisk, som hjælp til selvhjælp, idet det er en forudsætning, at også ejeren selv bidrager aktivt økonomisk og praktisk til fartøjets restaurering og vedligehold. Hvis det mod forventning viser sig, at en støttemodtager ikke udfører noget reelt arbejde på fartøjet, således at det pant Skibsbevaringsfonden har i fartøjet forringes, kan fonden kræve sit pant indløst ved tilbagebetaling af lånet.

Særlige betingelser

Arbejdet skal som hovedregel udføres på anerkendt værft til gældende dagspris. Eventuel støtte gives som et fast beløb, almindeligvis ydet som rente- og afdragsfrit lån, der udbetales efter regning. I forbindelse med lånets optagelse skal fartøjets ejer underskrive et pantebrev, der indeholder fondens særlige betingelser for udstedelse af lån. Lånet kan først komme til udbetaling, når pantebrevet er registreret og det udførte arbejde er godkendt af skibets ejer og efterfølgende synet af Skibsbevaringsfonden.

De i pantebrevet vedhæftede betingelser lyder således:

1. Skibet kan ikke pantsættes yderligere uden samtykke fra Skibsbevaringsfonden.
2. I henhold til Skibsbevaringsfondens regler om forfald pr. år kan Fonden tillade pantsætning af lån eller dele heraf, eventuelt også med prioritet forud for nærværende pantebrev, hvis lånet er ydet med henblik på gennemførelse af istandsættelsesarbejder og såfremt disse forud er godkendt af og dokumenteret udført for Skibsbevaringsfonden. Rykning af nyere lån kan kun ske efter individuel ansøgning til Skibsbevaringsfonden.
3. Lånet er ydet med henblik på gennemførelse af nærmere fastlagte istandsættelsesarbejder, og disse udføres på ejerens risiko. Tilsagn om lån bortfalder, og helt eller delvis udbetalt lån kan kræves tilbagebetalt, hvis istandsættelsesarbejderne ikke bliver eller ikke kan gennemføres i den udstrækning de er beskrevet i ansøgningen, herunder også de økonomiske aftaler.
4. Indgåede aftaler vedrørende restaureringer eller ombygninger skal følges, ligesom alle arbejder på skibet fremover udføres i overensstemmelse med Skibsbevaringsfondens retningslinjer. Skibet skal stedse være vel vedligeholdt. Misligholdelse af indgåede aftaler og vedligeholdelse kan medføre opsigelse af alle lån i skibet.
5. Skibet kan ikke sælges eller ændringer foretages i ejerkredsen uden samtykke fra Skibsbevaringsfonden.
6. Skibsbevaringsfonden har i tilfælde af salg forkøbsret til skibet til en pris, der svarer til skibets værdi i almindelig handel, og eventuelle tilbud eller betingede købsaftaler skal forelægges for Skibsbevaringsfonden senest 14 dage efter deres datering.
   Skibsbevaringsfonden skal senest 6 uger derefter meddele, om Skibsbevaringsfonden vil benytte forkøbsretten.

Ansøgninger i 2008-2009

Skibsbevaringsfonden har inden fristens udløb den 1. marts 2008 modtaget ansøgninger om støtte fra følgende skibe:

Skibets navn	Ansøgt beløb	Bevilget
BJØRN slæbebåd/isbryder (1908)	289.500	180.000
ELLEN drivkvase (1922)	74.600	50.000
HJALM fragtgalease (1901)	409.000	250.000
IDA færge (1959)	2.775.000	500.000
JACOB bugserbåd (1943)	200.000	150.000
JOHANNE fragtskonnert (1895)	346.669	300.000
LILLEBJØRN motorbarkasse (ca. 1930)	75.000	0
LIVØ færgebåd (1923)	300.000	0
MARIE NIELSEN laksekutter (1937)	90.000	90.000
NEPTUN lodsbåd (1927)	52.850	50.000
NORDSTJERNEN jagt (1872)	512.250	400.000
TERNEN opmålingsfartøj (1937)	950.000	0
TUNØ postbåd (1965)	279.000	150.000
AASE fiskekvase (1904)	300.000	300.000
I alt	6.653.869	2.420.000

Afgivne lånetilsagn i 2008-2009

I det følgende gives en præsentation af de fartøjer, der for regnskabsperioden 2008 – 2009 har modtaget tilsagn om lån.

Fondens samlede lån i et fartøj er udtrykt pr. 31. marts 2009 og kan indeholde donationer fra andre fonde, samt nød/ekstra-bevillinger ydet i løbet af året.

---

BJØRN bugserbåd

Bevaringsværdigt fartøj: 1998

Der er søgt om midler til: fjernelse af asbestisolering, ny redningsjolle, indkøb af div. materialer, synsafgifter m.m.

Beskrivelse:

BJØRN er en kombineret slæbebåd og isbryder søsat 1908 i Bremerhaven. Skibet har fra 1909 og 72 år frem tjenestegjort i Randers. Derefter blev skibet solgt til Dansk Veteranskibsklub, som frem til i dag har arbejdet med en istandsættelse efter oprindelige byggespecifikationer og byggeteknik. Dog er skrogreparationer, udført i 2007/08 på Skagen Værft, blevet udført ved svejsning, til trods for at værftet i tilbuddet specificerede nitning.

Bevaringskvaliteter:

BJØRN er det eneste bevarede kulfyrede dampskib i Danmark. Tregangsmaskinen (triple expansion) var i 1935 den mest almindelige dampmaskine i den danske handelsflåde, men typen er nu helt borte.

Der er kun tre dampskibe bevaret i Danmark. BJØRN er den eneste bugserbåd, og skibet er et udstillingsvindue for gamle skibsbygningsteknikker og dampdrift.

Motivering:

BJØRN er et af Fondens største engagementer og et uhyre komplekst projekt. Projektet er nu nået et stade, hvor det på grund af tekniske krav til sikkerhed m.m. er svært at skaffe de resterende midler. Dette er samtidig den afgørende faktor for at skibet kan komme til at sejle igen.

Lånetilsagn: kr. 180.000.
Fondens samlede engagement i skibet: kr. 3.064.386

---

ELLEN, drivkvase (Fejø 1922)

 

Bevaringsværdigt fartøj: 2008.

Beskrivelse:

ELLEN er en typisk Fejø-kvase med elliptisk dæksplan og næsten tilbagefaldende stævn. Kvasen er bygget af Jørgen K. Mortensen til en fisker i Hundested.

Der er søgt om midler til: til udskiftning af plankekøl.

Bevaringskvaliteter:

Der er ikke bevaret mange originale kvaser fra Mortensens værft. Båden er blevet tilbageført til oprindeligt udseende, dog uden dam, og fremstår med høj autenticitet.

Motivering:

Det er efter Fondens mening vigtigt at fartøjer af samme type, men bygget ved de to værfter, der lå side om side på Fejø. Formålet er at kunne dokumentere små og større variationer indenfor samme bådtype.

Lånetilsagn: kr. 50.000.
Fondens samlede engagement i skibet: kr. 50.000

---

HJALM, fragtgalease (Assens 1901)

Bevaringsværdigt fartøj: 1996

Bygget af J. Christoffersen i Assens til C. E. Nielsen i Varberg i Sverige.

Der er søgt om midler til: Udskiftning af 20 stk. lønningsstøtter, skanseklædning, udvendig agterstævn og reparation af agterspejl.

Beskrivelse:

HJALM er en jagtbygget galease med store dæksopbygninger. Skroget fremstår sortmalet med hvid skandæksstribe. Hvid, halvrund nedgangskappe forude. Agten for stormasten og agtenfor mesanmasten lakerede dækshuse. Lakeret hækjolle i jollebomme. Rejsende bovspryd med pyntenetstok og sikkerhedsnet. Høje pælemaster. Stormasten er placeret påfaldende langt forude.

52 BRT. Længde 67 fod, bredde 18 fod, dybtgående 7 fod. Sejlareal ca. 165 kvm. 90 hk moderne dieselmotor.

I 1935 blev HJALM solgt og omdøbt til DYKKEREN af Grenå. Det blev rigget ned til jagt med højt styrehus og blev beskæftiget med stenfiskeri og kabelarbejde.

I marts 1978 blev DYKKEREN solgt til Holbæk kommune og blev delvist ført tilbage til sin oprindelige skikkelse. Fra foråret 1979 blev skibet beskæftiget som lejroskoleskib.

Bevaringskvaliteter:

Med delvis økonomisk støtte fra Skibsbevaringsfonden er HJALMs fjernkending efterhånden bragt i overensstemmelse med de almindelige traditioner. Historisk dokumentationsmateriale har været svært at finde.

Motivering:

Det er stadig vort ønske at skibet bringes i overensstemmelse med en nærmere dokumenteret periode i skibets erhvervsaktive liv. Fonden forsøger at motivere skibets ejer til at fremme skibets autenticitet ved f.eks. at male skandæk og styrehus.

Lånetilsagn: kr. 250.000.
Fondens samlede engagement i skibet: kr. 659.000

---

IDA færge (Stege 1959)

Bevaringsværdigt fartøj: 2008.

Bygget af eg på eg på brødrene Wennickes værft i Stege i 1959. Den har en største længde på 30 m, bredde 7,8 m og måler 97 brt.

Beskrivelse:

IDA er en traditionel dobbeltendet bilfærge, som man har set dem overalt i Danmark. Der er et sidehus i den ene side, og styrehuset står på et stativ hævet over vogndækket. Færgen blev bygget til Bogø – Stubbekøbing-overfarten, og den har lige siden besejlet denne rute. I en lang periode sejlede den desuden sammen med færgen GRØNSUND, der i dag ligger som værksted i København. Ruten er nu en del af Marguerit-ruten, og som sådan har den stor eksponering blandt turister. Også lokalt har færgen stor betydning.

Bevaringskvaliteter:

IDA er en traditionel færge af træ. Der er ikke foretaget de store ændringer på færgen siden den blev bygget, men den har været skæmmet af en ligegyldig behandling og mange krav fra Søfartsstyrelsen. En stor renovering, der sættes i gang i 2008, har fokus på skibets oprindelige kvaliteter. Skibet har således en høj kulturhistorisk bevaringsværdi.

Motivering:

Efter en undersøgelse af færgedriften på Limfjorden i sommeren 2008 kunne det konkluderes, at der fortsat var en del af disse træfærger i drift. Denne situation har siden hen ændret sig dramatisk, idet flere kommuner i limfjordsområdet har besluttet at lade bygge nye færger til afløsning af træfærgerne. Med en eller to træfærger af denne type tilbage på Limfjorden, er der, ud over IDA, kun et meget lille antal af disse færger i drift. Desto vigtigere er det derfor, at der ydes en indsats for disse færgers fortsatte eksistens og drift.

Lånetilsagn: kr. 500.000.
Fondens samlede engagement i skibet: Kr. 500.000

---

JACOB, bugserbåd (Texas 1943)

Bevaringsværdigt fartøj: 2006

Længde 26 meter. 139,4 brt. B&W Alpha Diesel 990 hk.

Beskrivelse:

JAKOB, ex. ST 252, er bygget i Texas 1943 af stål i helsvejset konstruktion. Skibet sejlede til England og deltog angiveligt under invasionen i Normandiet i juni 1944. Århus havn købte båden i Belgien i 1952, og efter en større ombygning indgik den som JAKOB i havnens bugserbådsflåde, indtil den i 1986 blev solgt fra. Skibet har under skiftende ejere og navne gjort tjeneste i danske og skandinaviske farvande, indtil det blev overtaget af Aarhus Søhistoriske Selskab med tanke på bevaring.

Ansøgt beløb: Til reparation af styremaskine og opretning af ror.

Bevaringskvaliteter:

JAKOB er den eneste motordrevne bugserbåd af denne størrelse i den bevarede flåde og så vidt vides, det ældste helsvejsede fartøj i Danmark. Den er kun blevet ombygget én gang (i 1952) og er derfor en god repræsentant for halvtredsernes skibsarkitektur. Båden er en særdeles repræsentativ eksponent for havnebyernes bugserbådsflåde efter Anden verdenskrig.

Motivation:

Skibets tekniske tilstand er god, og projektets plan og fremdrift er præget af et højt fagligt niveau.

Lånetilsagn: kr. 150.000.
Fondens samlede engagement i skibet: Kr. 150.000

---

JOHANNE, fragtskonnert (Øxenbjerg 1895)

Bevaringsværdigt fartøj: 1993.

JOHANNE er bygget 1895 hos Anders Jensen på Øxenbjerg værft ved Svendborg. Skonnerten blev oprindelig bygget til en gårdejer og hans svigersøn fra Fakse, der skulle anvende skibet til at sejle med kalk. I 1903 solgtes skibet til Marstal og i 1913 videre til Sverige. I 1966 blev skibet købt tilbage til Danmark af Per Thuesen.

Den nuværende ejer har haft skibet siden 1988. Han har anvendt mange penge på at udføre omfattende arbejder om bord på skibet, der nu efterhånden er i særdeles god stand og klar til, om nogle år, at blive overtaget af en ny generation.

Ansøgt beløb: Til nyt dæk, 4 støtter, dele af vaterbord samt reparation af luge.

Bevaringskvaliteter:

JOHANNE er Danmarks næst ældste skonnert. Vi har dog flere tomastede skonnerter, der fremstår med en højere grad af kulturhistorisk troværdighed. JOHANNEs udseende bærer præg af at være tilpasset længere sejladser med passagerer. Dette betyder, at dækket er fyldt op med en del af de grimme kasser på dækket. Dette er dog et aspekt, der eventuelt kan ændres i forbindelse med et ejerskifte.

Motivering:

JOHANNE er en skonnert, der er meget veldrevet. Ejeren har investeret massivt i den med henblik på et kommende generationsskifte, og skibet er et af dem, der sejler allermest både i danske og udenlandske farvande.

Lånetilsagn: kr. 300.000.
Fondens samlede engagement i skibet: Kr. 482.500

---

MARIE NIELSEN, bornholmsk laksekutter (Svaneke 1937)

Bevaringsværdigt fartøj: 2001

Beskrivelse:

MARIE NIELSEN er bygget ved Hans Peter Hansens bådebyggeri med navnet VEGA, til fisker Albert M. Petersen, Årsdale, som drev lakse- og sildefiskeri i Østersøen. Fra ca. 1950 var kutteren hjemmehørende i Nexø under navnet MÅGEN.

Kutteren skiftede ejer en række gange i løbet af de næste ca. 25 år. I 1977 blev skibet endelig solgt til et partsrederi i Århus og skiftede navn til Marie Nielsen .

Ansøgt beløb: til kraveller og stikbjælker, forruf, nedgang, ny lastluge, delvist nyt dæk.

Bevaringskvaliteter:

MARIE NIELSEN fremstår i dag som et relativt autentisk fartøj. Styrehuset er nyligt skiftet i overensstemmelse med originalen, mens forruffet er forlænget agter over. Den eksisterende Hundested-motor på 22 hk er den eneste, skibet har haft. Den er hovedrenoveret inden for de seneste år.

Motivering:

Ejerne lægger megen vilje i at lade skibet fremstå så autentisk, som muligt. Ved en tilbageføring af dækslayoutet, herunder retablering af et forruf i oprindelig størrelse og tilrigning af stormasten i autentisk mastestativ, vil kutteren være bragt tilbage til sit oprindelige udseende.

Lånetilsagn: kr. 90.000.
Fondens samlede engagement i skibet: Kr. 351.500

---

NEPTUN, lodsbåd (Dragør 1927)

Bevaringsværdigt fartøj: 2005.

Beskrivelse:

NEPTUN er et kravelbygget, spidsgattet skib med styrehus og lodsrigning, bygget hos skibsbygmester A. Jans værft.

Båden blev bygget til Dragør lodseri, hvor båden var hjemmehørende i de første 40 år. NEPTUN er en motorlodsbåd, men på grund af byggetidspunktet stadig forsynet med sejlføring. Efter perioden i Dragør kom båden til Bornholm, hvor den gjorde tjeneste i 15 på Allinges lodseri. Senest har båden fungeret som slæbebåd i Nexø havn.

Ejeren har på vores foranledning støvsuget alle kilder for at finde frem til yderligere dokumentation af riggen. Der er dog ikke fremkommet ret meget nyt, men på grundlag af det fremskaffede materiale vil det være muligt at lave en troværdig rigning til båden.

Der er ansøgt om midler til: Mast, rig og sejl

Bevaringskvaliteter:

NEPTUN er en fin repræsentant for de motoriserede lodsbåde. Den har en veldokumenteret historie og er tilbageført med stor sans for detaljerne. Der mangler dog en tidsrigtig rigning, før båden fremstår som ”hel”.

Motivering:

Ejeren har over en årrække samarbejdet med Skibsbevaringsfonden om bådens restaurering. Vi har tidligere afslået at give lån til en ny rigning, med et ønske om mere udfyldende dokumentation. Men endnu et års arbejde har ikke frembragt ny information, og Fonden vil derfor udarbejde en rekonstrueret rigningstegning og medfølgende anvisning for arbejdets udførelse.

Lånetilsagn: kr. 50.000.
Fondens samlede engagement i skibet: Kr. 200.000

---

NORDSTJERNEN, jagtbygget fragtfartøj (Middelfart)

 

Bevaringsværdigt fartøj: 2006.

Beskrivelse:

Jagt NORDSTJERN er bygget i Gamborg Fjord ved Middelfart under navnet HAABET. Fartøjet har tidstypiske linjer og er bygget af eg og fyr med udfaldende, glat stævn, fladt spejl og halvdæk agter. Skibet har en længde over dæk på 46,2 fod og fik i 1915 dansk et målingsbevis i forbindelse med, at skibet var blevet indkøbt fra Egernsund, som den gang var tysk område. Som jagt EMANUEL af Hejls blev skibet målt til 19,60 BRT.

Fartøjet blev i 1919 solgt til Thisted og skiftede navn til MATHILDA. Der blev i 1921 indsat en 10 hk Kramper & Jørgensen-motor. I 1927 hed skibet ANNA af Nykøbing Mors, og fra ca. 1941 NORDSTJERNEN af Lemvig. Ca. 1948 blev fartøjet solgt til Askø og skiftede navn til KVIK.

I begyndelsen af 1960erne var fartøjets funktion som fragtskib over. KVIK blev solgt og ombygget til fritidsformål og blev udstyret med store dækshuse. I løbet af en årrække blev skibet fuldstændigt fornyet.

Der er ansøgt om midler til: Rekonstruktion af rigning, nedgangskappe for og skydekappe agter

Bevaringskvaliteter:

NORDSTJERNEN er én af Danmarks kun to tilbageværende, spejlbyggede jagter. Den har en veldokumenteret historie, og skibets istandsættelse udføres efter kulturhistoriske retningslinjer og i øvrigt i tæt samarbejde med Fonden.

Motivering:

NORDSTJERNENs istandsættelse har haft for øje at genskabe en typisk jagt fra 1800-tallet, med meget få kompromisser. Den nye rigning bliver udført efter forbillede af en jagt hjemmehørende i Middelfart ca. 1900.

Ejeren er meget motiveret og lægger selv betragtelige beløb i istandsættelsen, således at skibet efter endt restaurering vil være i meget god stand.

Lånetilsagn: kr. 400.000.
Fondens samlede engagement i skibet: Kr. kr. 600.000

---

TUNØ, post-, passager- og forsyningsbåd (Hou 1965)

Bevaringsværdigt fartøj: 2006.

Beskrivelse:

TUNØ er bygget på A. Petersen & Søns Skibs- og Bådebyggeri i Hou. Båden er kravelbygget af eg på eg med konveks, udfaldende stævn, kanohæk og markeret spring, et design, der var typisk for værftet.

Båden blev bygget til at besejle en rute mellem Jylland, Tunø og Samsø som efterfølger til den lille ESPINA EHLERS ex. M/S KJELDSEN, som sejlede som post og passagerbåd fra Tunø fra 1951 og frem.

Der er ansøgt om midler til: Fornyelse af skandæk og større motorrenovering

Bevaringskvaliteter:

Skibet fremstår hen imod originalt, bortset fra enkelte tilføjelser af navigationsudstyr m.m.

Motivering:

TUNØ har altid sejlet i lokalområdet og er efter nogle år i Århus nu blevet hjemkøbt til Samsø. Den indgår i dag som en vigtig del af oplevelsesturismen knyttet til Samsø og opfylder således smukt et aspekt i Fondens vision.

Organisationen omkring skibets bevaring og drift udgøres af professionelle søfolk og kulturinteresserede. Skibsbevaringsfondens bidrag vil stimulere til fortsat arbejde for at beholde skibet i dets oprindelige miljø.

Lånetilsagn: kr. 150.000.
Fondens samlede engagement i skibet: Kr. 150.000

---

AASE, fiskekvase, jagt (1904)

Bevaringsværdigt fartøj: 2000.

Beskrivelse:

AASE blev bygget til P. Christensens åleeksport i Kolding, men blev i 1912 solgt til skipper Th. Petersen, der formentlig i 1923 startede et konkurrerende firma i Kolding. Der er tale om et meget smukt skib, der i facon (i hvert fald over VL) ligner krydstoldjagterne.

Der er ansøgt om midler til: Udskiftning af stikbjælker, kraveller, lugeendebjælker, dæk, 2 stk. ruf og retablering af styrehus.

Bevaringskvaliteter:

AASE er et af de sidste af N. F. Hansen skibe, der er tilbage. Det repræsenterer den spidsgattede kvase, til forskel for de øvrige kvaser i Fondens portefølje. Den er tillige den mindste af de bevarede ålekvaser. Skibets bevaringstilstand er under middels, til trods for en omfattende istandsættelse ved fondsmidler for ca. ti år siden.

Motivation:

Fonden har tidligere givet netop dette fartøj ekstra høj prioritet, og vi har nu en enestående chance for at få lavet skibet som vi helst vil have det og samtidigt sørge for et hensigtsmæssigt generationsskifte.

Lånetilsagn: kr. 300.000.
Fondens samlede engagement i skibet: Kr. 1.319.000 incl. ekstraordinært tilsagn på kr. 419.000

---

Bevaringsværdighedserklæringer

Skibsbevaringsfonden har siden 1991 været den institution, der kan vurdere traditionelle fartøjers bevaringsværdighed. En bevaringserklæring er et signal til omverdenen om at vi her har at gøre med en del af kulturarven. En bevaringsværdighedserklæring udstedes af Skibsbevaringsfonden på grundlag af et fartøjs kulturhistoriske fortælleværdi, aktuelle udseende og tilstand, sammenholdt med eventuelle, foreliggende restaureringsplaner.

Erklæringen giver skibet en vis status i det maritim-historiske kulturbillede, og det er ved flere lejligheder bevist, at en bevaringsværdighedserklæring er medvirkende til at sikre, at skibets værdi som kulturhistorisk genstand ikke forringes.

Skibsbevaringsfonden har ved udgangen af marts 2009 udstedt bevaringsværdighedserklæringer på til sammen 186 skibe. Dette antal øges stadig, men slet ikke i samme takt som tidligere. Sidste år var det således kun to skibe der modtog en erklæring.

En samlet oversigt over de skibe, der i årenes løb har modtaget en erklæring, kan ses på Fondens hjemmeside.

Følgende skibe har i perioden april 2008 til udgangen af marts 2009 fået bevaringsværdighedsstatus:

EYE OF THE WIND, brigantine, opr. topsejlskonnert, bygget i Tyskland i 1911

KIVIOQ, opr. ekspeditionsskib, motorkutter, bygget i Frederikssund i 1933

LOTTE BRINCH, opr. fiskekutter FRIIS, bygget af J. O. Dolmer på Læsø i 1920

HENRY, stenfiskerskib, opr. galease ALFRED, bygget i Hoogezand i Holland i 1919

TRE VENNER, opr. fiskekutter, bygget af J. O. Dolmer på Læsø i 1902

Desuden:

SVANEN, bark, under bygning på Bornholm. Tilsagn om senere erklæring.

Historisk monument

I foråret 2007 indførtes, i forbindelse med en revision af ordningen med bevaringsværdighedserklæringer, muligheden for at bevaringsværdige skibe kan opnå en ganske særlig anerkendelse som Historisk Monument. Mærkning som Historisk Monument (tilsvarende den svenske K-mærkning) er en udmærkelse, som tildeles et fartøj, der på forbilledlig vis fremtræder i autentisk eller særlig godt restaureret stand, og som derfor er en entydig kilde til kundskab om den danske søfarts historie.

Ansøgning om status som Historisk Monument ansøges via Skibsbevaringsfondens hjemmeside på det samme skema, som anvendes ved ansøgning om bevaringsværdighed.

Tre fartøjer er pt. tildelt status som Historisk Monument, men deres identitet er endnu ikke afsløret, idet dette skal ske i forbindelse med et større arrangement.

Rådgivning og tilsyn

Skibsbevaringsfonden betragtes i stigende grad som ekspertisen indenfor bevaring af traditionelle fartøjer og kan sammenlignes med Center for bygningsbevaring – det tidligere Raadvad-Centret. Således har fonden i de seneste år løst konsulentopgaver for maritime museer. Se herom senere.

En stor del af de daglige opgaver består i generel rådgivning og oplysning til det maritime miljø. Desuden arbejdes der specielt på dokumentation og rekonstruktion i de sager der er støttet økonomisk, således at der opnås den maksimale effekt af de, desværre begrænsede, midler der stilles til Skibsbevaringsfondens rådighed.

Rådgivningen ydes hovedsageligt til ejere af skibe, der har modtaget lån i Fonden og til ejere af bevaringsværdige skibe i øvrigt. Desuden ydes rådgivning, i det omfang tiden tillader det, til ejere af skibe, der senere kan erklæres bevaringsværdige.

Rådgivningen omfatter eksempelvis kompetence og viden omkring:

• Materialer til skibsbygning/vedligeholdelse
• Traditionelle håndværksteknikker
• Traditionel vedligeholdelse
• Bistand ved ansøgning til andre fonde
• Udarbejdelse af restaureringsplaner
• Opmåling
• Arkitektopgaver ved rekonstruktion af f.eks. dæk, dækshuse og rigning
• Bistand til etablering af skibsprojekter

Desuden ydes en omfattende bistand til andre myndigheder, bl.a. Søfartsstyrelsen, Kulturarvsstyrelsen, Miljøstyrelsen, Fiskeridirektoratet og landets museer.

Eksempler på rådgivning og dokumentation til skibe

Postbåd RØRET (1902)

Den tidligere postbåd RØRET blev i 2008 overtaget af en forening på Nyord, hvor skibet oprindeligt var hjemmehørende. Skibsbevaringsfonden blev efterfølgende kontaktet med henblik på en vurdering af skibets tilstand og de muligheder, der evt. ville være for støtte til restaurering.

Det lå hurtigt klart, at foreningens intentioner var, at føre RØRET tilbage til et udseende skibet havde haft på et tidligt tidspunkt, og at skibet ville komme til at give mange mennesker muligheden for at opleve Bøgestrøms-området fra søsiden.

En nærmere besigtigelse af skibet åbenbarede en særdeles interessant konstruktion, som sjældent ses i Danmark. Vi kan kalde den ”kravelbygning på lister”, tilsvarende den byggemetode, der i Norge kaldes ”klodskravel”. Det er et kravelbygget skib, hvor et system af langsgående lister er fældet ind i spanterne indenfor klædningen langs alle plankesammenføjninger.

Metoden blev introduceret af skibsbygmester E. C. Benzon og anvendt i nogle af hans lystbåde. RØRETS bygmester havde været ansat hos og lejede senere hen Benzons værft, så metodens proveniens er tydelig.

Der var ingen tvivl om, at dette fartøj ville blive et af Fondens kommende lidt større indsatsområder, og da skibet alligevel skulle på land i Rødvig i efteråret blev det besluttet at opmåle skroget, som var det eneste der var tilbage af det oprindelige skib.

Ejerne blev efterfølgende bedt om at finde så meget dokumentation som overhovedet muligt, og siden er store mængder billeder og papirer dukket op. Dette vil nu indgå i den dokumentationsrapport, som nu er under udarbejdelse.

Resultatet af alle disse anstrengelser munder til sidst ud i en dokumentations- og rekonstruktionsrapport, som i detaljer beskriver hvorledes skibet tidligere har set ud, og ikke mindst fremover skal se ud. Desuden vil der, inden værftsarbejdet påbegyndes, foreligge et komplet sæt tegninger med alle detaljer nøje beskrevet.

Postbåd LIVØ (1925)

I forbindelse med postbåden LIVØs restaurering på Stege skibsværft viste der sig en katastrofal mangel på dokumentation om skibets fortid og tidligere udseende. Alt hvad ejeren havde, var et billede og kopier af nogle forskellige tegninger, som måtte betragtes som udkast til det endelige fartøj. Det var ikke muligt på dette grundlag at fastslå, hvorledes skibet egentligt havde set ud.

Skibet var oprindeligt bygget til De Kellerske Institutioner på Livø som passager og godsfærge.

Skibsbevaringsfondens konsulent tog derfor fat på opgaven, og efter en meget omfattende og tidkrævende research, lykkedes det at fremskaffe flere ældre billeder og kopi af en gammel smalfilm fra 1950-erne, hvor man ser færgen i funktion. Desuden lykkedes det også at opspore en pensioneret bådfører, der kunne fortælle gode detaljer om skibet og dets drift.

Jagt NORDSTJERNEN (1872)

Jagten NORDSTJERNEN har i mange år gået under øgenavnet ”Illumjagten”. Det har været antaget, at skibet er bygget af den navnkundige skibsbygger Hans Pedersen Illum, som var aktiv i Middelfart. Den nødvendige historiske dokumentation har manglet, indtil ”faderskabet” blev fastslået endeligt; et omfattende dokumentationsarbejde, udført af Skibsbevaringsfonden i 2007 og 2008, peger på, at øgenavnet har haft noget på sig. Fartøjet er efter al sandsynlighed bygget af skibsbygger Hans Pedersen Illum ved Skrillinge strand i Gamborg fjord i 1872.

NORDSTJERNEN har i sin lange levetid haft en omskiftelig tilværelse, bl.a. under tysk flag, og har i en lang årrække været hjemmehørende i København.

I 2006 blev NORDSTJERNEN solgt og bugseret til Middelfart, hvor skibet genopstår som jagt i oprindelig skikkelse. Skibet er den ene af Danmarks kun to eksisterende, spejlbyggede jagter og er således særdeles interessant i en kulturhistorisk sammenhæng.

Skibsbevaringsfonden har udført et særdeles grundigt og omfattende dokumentationsarbejde på skibet, ligesom der er udarbejdet rekonstruktionstegninger til selve arbejdet, der udføres på Lillebæltværftet i Middelfart. Dog er skibets mast og rigning udført af Fregatten Jyllands skibsværft i Ebeltoft.

Snurrevodskutter W. Klitgaard (1892)

W. KLITGAARD er bygget på Nicolai Olsens værft i Frederikshavn i 1891 efter tegninger af skibsbygmester E. C. Benzon i Nykøbing Falster. Benzon var meget optaget af de hurtigsejlende, engelske smakker, som fiskede med trawl i Nordsøen. Han konstruerede en skibstype, der var tilpasset vore egne forhold og redskabstyper. Flere blev bygget, hvoraf W. KLITGAARD er det eneste, der eksisterer i dag.

Skibet var bygget med dam og, som noget nyt, en dampmaskine til at drive et snurrevodsspil, ankerspillet og, for første gang i den danske fiskerflåde, en skrue monteret gennem agterstævnen. Benzon selv kaldte skibstypen en ”fiskeyawl”, men typologisk er W. KLITGAARD en hækbygget gaffelketch.

Skibet, som er hjemmehørende i Frederikshavn, blev i 1980-erne reddet på stregen af lokale initiativtagere, som gennemførte en tilbageføring til skibets udseende som nyt, dog med visse tilpasninger. Blandt andet blev det udrustet med en meget tung Alpha-diesel, som skibets konstruktion slet ikke var konstrueret til at bære.

Fra 1999 har Skibsbevaringsfonden engageret sig i skibets restaurering. Der har vært lagt en hel del arbejde i den historiske dokumentation, hvilket nu er udmøntet i en ny rigning og sejlplan baseret på historiske fotos. I forbindelse med udskiftning af det tunge maskineri til en lettere løsning har W. KLITGAARD fået ny agterstævn og en del nye planker i hækken. Samtidigt som, værftet har løftet agterenden for at give skibet noget mere spring.

Arbejdet har givet Skibsbevaringsfonden en kærkommen mulighed til at komme til inde i agterskibet, hvor en række spor har givet os et entydigt svar på spørgsmålet om de oprindelige dækshuses placering og størrelse. Fondens konsulent udarbejder i 2009 tegninger til rekonstruktion af de oprindelige maskinruf og agterruf.

Færgeundersøgelse på Limfjorden

Det er en trist kendsgerning, at de gamle træfærger i disse år er på vej til hastigt at forsvinde. Danmark består af et stort antal beboede øer, som tidligere har været besejlet af et utal af større eller mindre færger, men på grund af nogle uheldige episoder med enkelte af disse færger, har Søfartsstyrelsen ønsket, at disse ældre træfærger erstattes med nye tidssvarende stålfærger.

Limfjorden er et af de områder, der tidligere har haft mange træfærger, og for at få et samlet overblik over bestanden her, lavede Skibsbevaringsfonden i sommeren 2008 en undersøgelse af færgedriften på Limfjorden.

I Limfjorden er der tale om mange små og korte overfarter i beskyttet farvand, og her anvendes mindre og åbne færger, der er meget karakteristiske for området. En stor del af dem er desuden bygget lokalt. Der er tale om det de fleste vil betegne som den typiske danske småfærge.

Færgerne er karakteriseret ved at være dobbeltendede bilfærger med et enkelt styrehus stående i midten på en konsol hævet over vogndækket. Der er som regel et eller to sidehuse med ly for passagererne, der desuden i de fleste tilfælde har mulighed for at gå under dæk. Med undtagelse af Hals Egense-overfartens to færger, er alle de ældre færger bygget af træ.

Det skulle senere vise sig, at der på flere af ruterne var aktuelle planer om at udskifte de gamle færge med, og konklusionen var derfor, at de gamle dobbeltendede færger er en mere end almindelig truet skibstype. De er ikke specielt anvendelige til bevaringsobjekter, og når de bevares, sker det oftest som ombyggede husbåde med deraf dalende kulturhistorisk kvalitet.

Konsulentopgaver

Det maritim-historiske miljø har efterhånden fået øjnene op for Skibsbevaringsfondens kompetencer. Fonden modtager således i løbet af året flere forespørgsler om deltagelse i forbindelse med udviklingsprojekter eller bistand til planlægning. Det afgøres i hvert enkelt tilfælde i hvilket omfang Fonden har kapacitet til at deltage.

De fleste henvendelser findes at ligge indenfor Fondens almindelige oplysende virksomhed overfor ”kernekunderne”, har Fonden i beretningsåret haft ét indtægtsgivende konsulentopdrag for Vikingeskibsmuseet i Roskilde.

Forprojektet ”Bevaringstilstand for Nationalmuseets skibe”

Vikingeskibsmuseet i Roskilde har aftale med Nationalmuseet om tilsyn og vedligehold af Nationalmuseets flydende skibe, med undtagelse af FULTON. På opdrag fra Vikingeskibsmuseet har Skibsbevaringsfonden gennemført en forundersøgelse af skibenes bevaringstilstand og givet forslag til istandsættelse og vedligehold.

Skanderborg museums bådsamling

I forbindelse med indlemmelsen af Ferskvandsmuseet i Skanderborg museum har Fonden besigtiget førstnævntes samling af egnstypiske småbåde. Der er afgivet en mundtlig anbefaling om hvilke både, museet bør satse på at bevare.

Oplysning, formidling og dokumentation

Den traditionelle søfart er ikke længere en selvfølge for den nuværende generation af danskere. Selve museumsformidlingen af søfarten varetages af de maritime museer, medens selve det at sejle og de færdigheder der er tilknyttet til vedligehold og restaurering af fartøjer er en opgave som falder ind under Skibsbevaringsfondens område.

Fonden oplever et stort behov for hjælp selv til simpel vedligeholdelse, og derfor optager oplysning og formidling en stadig stigende del af Skibsbevaringsfondens kapacitet.

Hjemmeside

Skibsbevaringsfonden hjemmeside www.skibsbevaringsfonden.dk fungerer som formidlingssted af aktuelle oplysninger og historisk dokumentation. Desuden er siden kernen i Fondens oplysningsvirksomhed til skibsejerne om vedligeholdelse af fartøjer. Hjemmesiden er velbesøgt, som det fremgår af de seneste to års statistik.

• 2007: 12415 unique visitors
• 2008: 13509 unique visitors

Ud over hjemmesiden arbejder Fondens to rådgivere på en lang række områder med formidling af stofområdet:

• Foredrag
• Dokumentation af truede håndværk, DVD om Sejlmagerfaget
• Indsamling af historisk dokumentation
• Artikler
• Informationspjecer
• Fagkonferencer

Bladet ”Passagerfart” og Træskibs Sammenslutningens medlemsblad

For at opnå den største synlighed i miljøet rundt ældre og bevaringsværdige skibe har Fonden i hele perioden haft en fast side i tidsskriftet ”Passagerfart”, der udkommer fire gange om året. Temaer der i år har været behandlet er bl.a.: Skibsbevaringsfondens arbejde, færgen IDA, Historisk Monument.

Dansk Historisk Skibsregister

Skibsbevaringsfonden har gennem flere år arbejdet på projekt DHS, som er en digital version af Dansk Historisk Skibsregister. I sommeren 2008 kunne man så endelig se den første testversion på Fondens hjemmeside, og der har siden været arbejdet kontinuerligt på at optimere siden, således at administrationen af registret på længere sigt kan spille sammen med Fondens hjemmeside, og gøre opdateringer så lette som muligt at arbejde med.

Sideløbende med dette projekt er der arbejdet på at kunne udgive registret i bogform, men grundet finanskrisen har det været uhyre vanskeligt at skaffe de fornødne midler til trykning af bogen. Den forventes dog udsendt i løbet af 2009.

Dokumentationsprojektet “Traditionelle sejl”

Skibsbevaringsfonden har i flere år arbejdet på at kunne dokumentere sejlmagerhåndværket i form af videooptagelser. Optagelserne har fundet sted på værksteder i Frederikshavn og Marstal i Samarbejde med Bangsbo Museum og Marstal Søfartsmuseum, der også har leveret historiske filmoptagelser til den historiske gennemgang af sejlmageriets historie

I løbet af 2008 er filmmaterialet blevet gennemgået og redigeret af filmproducer Niels Hovgaard og i foråret 2009 er produktionen endelig afsluttet. Projektet er siden mangfoldiggjort på DVD og vil senere på året blive distribueret til skibsejerne i samarbejde med Træskibs Sammenslutningen.

Studietur til norsk skibsbevaringscenter

I Ærøskøbing arbejder en initiativgruppe på at etablere et bevaringsværft for nittede stålskibe. Gruppen har fundet inspiration i den model, Norge anvender for de tre nationale kompetencecentre. En delegation på 15 deltagere fra Ærø, bestående af kommunalpolitikere, medlemmer af Maritimt Center Ærø, Udviklingsfonden Værftet og Navigator-Fonden rejste i september 2008 til Kristiansand for at studere organisations- og driftsmodel for det norske bevaringscenter for stålskibe. Skibsbevaringsfondens konsulent Tom Rasmussen var inviteret med som vejleder på turen.

Dokumentation af Hobro Værft

I forbindelse med salget af Hobro værft har Skibsbevaringsfonden udarbejdet en redegørelse om værftets historie. Værftet er Danmarks ældste, igangværende træskibsværft og blev etableret i 1849. Redegørelsen blev udarbejdet for Mariagerfjord kommune.

Fondens konsulent har interviewet skibstømrer Verner Hansen, Hobro (1932 – 2008), som kom i lære på værftet i 1948.

Ligeledes har Fonden interviewet skibstømrermester Gunnar Brink Christensen (f. 1946) og hans bror, skibstømrer Henrik Brink Christensen (f. 1937). Først nævnte overtog værftet efter deres far i 1977 og drev det frem til udgangen af 2007.

Fonden har lånt historisk fotomateriale og scrapbooks om værftets virksomhed til kopiering. Ligeledes forsøger Fonden at finde en egnet arkivplads til et omfattende udvalg af konstruktionstegninger.

Netværk

Nordisk samarbejde

Det nordiske samarbejde har i det forgangne år kørt på lavt blus, til dels på grund af store personaleudskiftninger hos Riksantikvaren i Norge, som har haft sekretariatsfunktionen for samarbejdet. Årets møde blev holdt 16. og 17.april på Bredalsholmen Dokk og Fartøyvernsenter i Kristiansand, Norge. Tom Rasmussen deltog for Fonden.

På mødet diskuteredes fælles problemstillinger i forhold til kulturhistoriske retningslinjer og myndighedernes stadig skrappere krav. Desuden drøftedes et muligt fælles nordisk register over bevaringsværdige skibe.

European Maritime Heritage

Skibsbevaringsfonden er rådgivende medlem af organisationen European Maritime Heritage (EMH). Ole Mortensøn har i en årrække været Fondens repræsentant i EMH. Efter at han gik ud af bestyrelsen i august 2008 er repræsentationsopgaven lagt over på sekretariatet.

Fonden har i perioden ikke deltaget i møder eller konferencer i EMH.

Bygningskultur Danmark

Skibsbevaringsfonden har siden 2007 været medlem af Bygningskultur Danmark, med henblik på at finde samarbejdspartnere inden for det etablerede restaureringsnetværk.
Grundet dramatiske omlægninger i Bygningskultur Danmark, har der ikke været meget aktivitet i det forgangne år.

Administration

Alle Skibsbevaringsfondens opgaver og administration varetages af Fondens daglige leder og en fagkonsulent. Der har været en stigende mængde arbejdsopgaver, og det har længe været Fondens ønske at kunne aflaste de ansatte, således at de i højere grad kunne varetage de restaureringsfaglige opgaver. På et møde med kulturminister Brian Mikkelsen i februar 2008 gav ministeren dog tilsagn om kr. 150.000 til en styrkelse af Fondens sekretariat. Desværre havde beløbet havde en så tilpas lille størrelse, at det var svært at anvende det. Det blev dog efter mange overvejelser sidst på året besluttet, at man ville anvende midlerne til at ansætte en kontorassistent og bogholder på deltid.

Til de administrative opgaver hører dels den almindelige, daglige administration, som er et minimum af opgaverne. Dertil kommer en række administrative opgaver, der dels er resultatet af andre institutioners forventninger til Fonden, og dels en række opgaver, der automatisk følger i kølvandet af en stor udadvendthed, såsom:

• Udstedelse af bevaringsværdighedserklæringer
• Arkivering af ind- og udgående post
• Registrering og arkivering af digitale dokumentationsfotos
• Registrering af skibe i Dansk Historisk Skibsregister
• Besvarelse af generelle henvendelser og forespørgsler fra myndigheder og skibsejere
• Håndtering af pantebreve
• Forberedelse til, og deltagelse i Fondens bestyrelsesmøder
• Regnskab, udgifter, personaleudgifter, kørsel etc.
• Kontakt til statsforvaltning og offentlige myndigheder
• Vejledning af ansøgere

Med ansættelsen af den nye medarbejder arbejdes der nu målrettet på at digitalisere hele Skibsbevaringsfondens virksomhed.

Skibsbevaringsfondens personale

Skibsbevaringsfondens stab er i beretningsåret blevet udvidet med en deltids kontorassistent og består således af tre ansatte:

Fondens daglige leder Jes Kroman, arkitekt m.a.a

Skibshistorisk konsulent Tom Rasmussen

Kontorassistent og bogholder Kirsten Hjort

Fondens revisor er Statsautoriseret revisor Per Kold Anker.

Bestyrelsen

Uagtet et bestyrelsesmedlem er udpeget af en udpegningsberettiget organisation, institution eller anden instans, eller om bestyrelsesmedlemmet er udpeget af den siddende bestyrelse, skal bestyrelsesmedlemmet alene varetage Skibsbevaringsfondens interesser og ikke f.eks. den udpegende organisations, institutions eller anden instans’ eller egne faglige interesser.

Skibsbevaringsfondens bestyrelse

Skibsbevaringsfondens bestyrelse havde i beretningsåret følgende sammensætning:

Navn	Udpeget af
Hans Jeppesen, historiker	Handels- og Søfartsmuseet
Ole Vistrup, daglig leder SME	Handels- og Søfartsmuseet
Morten Gøthche, museumsinspektør	Vikingeskibsmuseet
Thomas Højrup, professor i etnologi	Skibsbevaringsfonden
Morten Hahn-Pedersen, museumsdirektør	Skibsbevaringsfonden
Ole Mortensøn, museumsinspektør (udtrådt sept. O8)	Søfartspuljen
Mikkel Kühl (indtrådt sept. 08)	Søfartspuljen
Finn Rindom Madsen, kulturkonsulent (udtrådt dec. 08)	Fiskeripuljen
John Walsted, projektleder	Træskibs Sammenslutningen
Jens Poulsen, direktør	Træskibs Sammenslutningen

---

Bestyrelsesmedlemmernes personprofiler

Hans Jeppesen (1944)

Cand.mag. i historie og europæisk etnologi. Erfaring i indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling af maritim kulturhistorie, samt i ledelse af kulturinstitutioner og projekter.
Museumsinspektør på Limfjordsmuseet i Løgstør 1973 – 1981
Museumsdirektør for Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg 1981 – 2007
Medlem af Statens Museumsnævn 1977 – 1982 (formand 1981 – 1982)
Formand for Skibsbevaringsfonden 1986 – 2008
Medlem af forretningsudvalget for International Congress of Maritime Museums ICMM 1990 – 1996
Medredaktør og medforfatter på Dansk Søfartshistorie bind 1-7 1997 – 2001

Ole Vistrup (1959)

B.Sc. (Forvaltning) fra Roskilde Universitetscenter
Formand for Sammenslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer (SME) siden 1991
Medlem af styregruppen i European Maritime Heritage (EMH) siden 1996
Redaktør af EMH Newsletter siden 1998
Medlem af EMH Safety Council siden 1998
Bestyrelsesmedlem på Handels- og Søfartsmuseet siden 2000
Salgsdirektør i Sejlskibskompagniet Danish Schooner Charter i flere perioder siden 1994
Bestyrelsesmedlem i Baltic Sea Turism Commission 1998-2003

Morten Gøthche (1946)

Afgang fra Kunstakademiet Arkitektskole i København 1977 med speciale i skibsrestaurering og skibshistorie
Tilknyttet Vikingeskibsmuseet og Nationalmuseet 1973 – 1985
Ansat på Nationalmuseet Marinarkæologiske Undersøgelser 1985 – 2004
Ansat på Vikingeskibsmuseet 2004 –
Leder for den Marinarkæologiske afdeling fra 2006 – 2008
Har været ansvarlig for Nationalmuseets fartøjssamling fra 1985 til 2004 og har siden haft det antikvariske ansvar for fartøjssamlingen

Thomas Højrup (1953)

Dr.phil. i europæisk etnologi 1995.
Professor i etnologi ved Københavns Universitet.
Forskningsområde og publicering omfatter bl.a. maritim etnologi, kystkultur, fiskeriets erhvervskultur og livsformer, statens betydning for den maritime kultur, bådebygning og fartøjstyper.
Formand for Thorupstrand Kystfiskerlaug (andelssammenslutning af erhvervsfiskere) og for Han Herred Havbåde (kystkulturcenter med bådebyggeri, videnscenter samt bevaring og brug af historiske havbåde).

Morten Hahn-Pedersen (1956)

Cand.mag. fra Århus Universitet 1983, seniorforsker 1994
Museumsinspektør ved Svendborg Museum 1983 – 1988
Direktør for Fiskeri- og Søfartsmuseet siden 1988
Museumsaktiviteterne i Esbjerg omfatter bl.a. drift af museumskutteren E 1 Claus Sørensen, bevaring og vedligehold af en samling på 40 originale træbyggede fartøjer samt konsulentvirksomhed for Fonden til bevaring af Motorfyrskib nr. I.

Finn Rindom Madsen (1960)

Cand.mag. etnografi og socialantropologi 1995
Afdelingsleder, Dansk Fiskerimuseum, Grenaa 1996 – 1999
Leder, Limfjordsmuseet, Løgstør 1999 – 2005
Regional museumskonsulent, Nordjyllands Amt 2005 – 2007
Kulturkonsulent, Region Nordjylland 2007 –

Ole Mortensøn (1947)

Cand. mag. historie og etnologi fra Københavns universitet
Museumsinspektør ved Langelands Museum 1978 – 2008
Speciale i søfart og fiskeri
Har erfaring fra to store skibsrestaureringer, skonnert META og motorpaket MJØLNER.
Har udgivet en lang række maritimhistoriske bøger og arbejdet med skibsbevaring og havnebevaring lokalt og nationalt. Var redaktør i forbindelse med udarbejdelse af Fondens første rapport : “Fartøjsbevaring i Danmark”, udgivet i 1989

Mikkel Kühl (1973)

Cand. mag. fra Syddansk Universitet 2002 med speciale i søfartshistorie
Tilknyttet Marstal Søfartsmuseum 2000-2002
Museumsinspektør ved Ærø Museum i Ærøskøbing 2003-
Koordinator for Øhavsmuseernes samarbejde 2006
Beskæftiger sig primært med kystkultur, søfart og relaterede emner.
Foredrag, udstillinger og forskellige publikationer inden for det maritime område.

John Walsted (1964)

Bådebygger, driftschef ved D. S. I. Fregatten Jylland
Tidligere beskæftigelser: Bådebyggeri, opbygning af Danmarks Museum for Lystsejlads, museumschef samme sted
Kompetencer: Branchekendskab til skibs- og bådebyggerbranchen
Faglig og uddannelsesmæssig baggrund i nævnte branche
Kendskab til ledelse af maritime kulturinstitutioner
Kendskab til organisation af primært maritime kulturarrangementer, seminarer, konferencer
Netværk: Skibs- og bådebyggerbranchen, maritime interesseorganisationer, museumsbranchen

Jens Poulsen (1943)

Cand.polit. 1971
Sekretær i Håndværksrådet 1969 – 1970
Prokurist og chef for Analysekontoret i Danske Bank 1971 – 1975
Økonomichef i Sjællandske Bank 1975 – 1982
Bankdirektør i RB-Banken, Regionalbankerns Fælles Bank 1982 – 1984
Direktør for KroneFinans og formand for koncernens erhvervede datterselskaber 1984 – 1986
Direktør og bestyrelsesmedlem i Nordlyset Forsikring og Nordlyset Skadesforsikring 1986 – 1992
Bankdirektør i InterBank, fra 1995 Cargill Bank 1993 – 1996
Bankdirektør i Vestfyns Bank 1996 – 1999
Direktør og partner i SAM Business Brooker 1999 – 2001
Direktør i Poulsen & Hansen fra 1992
Mangeårigt medlem af bestyrelsen for Maritimt Center, Maritimt Center Charter, Assens Turistforening, Udviklingsrådet i Assens samt flere private selskaber og fonde.