I et bevaringsmæssigt perspektiv rangerer OTTO højt og må betegnes som et af landets umistelige klenodier. Det skal restaureringen skal afspejle, og fonden stiller således en række betingelser i forbindelse med projektets realisering. Herunder følgende:
Restaurering
- Hovedentreprisen udføres af et anerkendt værft
- Værftet må være i besiddelse af dokumenterede erfaringer/kundskaber I klinkbygningsteknik
- Restaureringen gennemføres i henhold til fondens restaureringsplan
Udvælgelse af fremtidige samarbejdspartnere
I udvælgelsesprocessen vil fonden vurdere nye samarbejdspartnere ud fra en række kriterier:
- Restaureringsplan
- Finansieringsplan
- Plan for fremtidig anvendelse inkl. driftsplan
- Registreringsforhold (fritidsskib, erhvervsskib)
- Ejerforhold (privat eje, foreningseje, erhvervseje)
- Tilgængelighed (for offentligheden)
Der lægges i øvrigt vægt på, at der i det fremtidige ejerskab bliver arbejdet aktivt for at fastholde og videreføre klinkbygningstraditionen.
Der har i de foregående måneder været flere henvendelser angående fartøjet. Disse forhåndstilkendegivelser vil blive vurderet på lige fod med eventuelle andre, senere indkomne, interessenter.
Fartøjets historie
OTTO blev bygget i 1888/99 hos skibsbygmester Julius Poulsen ved Kalvøen i Frederikssund til fisker Jørgen Ustrup i Frederikssund. Bilbrevet er dateret Frederikssund 6. april 1899.
Toldprotokollen for Frederikssund toldsted oplyser at OTTO med havnekendingsbogstaverne H 494 er en fiskekvase med ét dæk, 2 master, middelfyldig bov, rundgattet, klink af eg og fyr, ufuldstændig inderklædning. L. 38.9, B. 17.5, D. 5.2 fod.
Det galeaseriggede fartøj var beskæftiget dels i Isefjorden dels i Limfjorden samt i Kattegat mellem Læsø, Anholt og Grenaa.
I årenes løb sejlede fartøjet også som handelskvase. I dammen var der plads til 14.000 levende ål, og ofte sejlede fartøjet til Horten i Norge, eller Kalmar i Sverige for opkøb af fisk. Når strømmen løb kraftigt ud af Østersøen med lav saltholdighed i vandet, sejlede kvasen også med levende gedder fra en havn i Østersøen til Danmark.
Sommeren 1909, på rejse fra Hundested til Stralsund med en ladning fisk og i tæt tåge, blev kvasen sejlet ned af dampskibet NAVAL af Kiel. Riggen gik tabt og fartøjet kæntrede, men rejste sig igen og holdt sig flydende, og havaristen blev af damperen bugseret til København.
En ukendt kilde beretter, at OTTO i begyndelsen af første verdenskrig fik sin første motor, en 6 HK Hundested, og blev rigget ned til jagt. Omkring 1920 blev maskinen udskiftet med en 8 HK Dan-motor. En anden kilde, nemlig toldprotokollen for Frederikssund toldsted, oplyser, at båden fik en 19 hk ”petrolmotor” fra Kramper & Jørgensen i Horsens. Måske var det på dette tidspunkt, at båden blev rigget om til jagt med et mindre styrehus
Båden sejlede frem til 1937 som H 494 OTTO med Jørgen Ustrup, Frederikssund, som registreret ejer.
I 1942 blev båden solgt til fiskeeksportør Hans Mathiasen i Bredballe ved Vejle. Båden beholdt sit gamle navn, nu med havnekendingsbogstaverne AS 211. Den blev i de følgende år disponeret som handelskvase og fik i denne periode en kraftigere motor.
I 1959 købte Hans H. Aksel Hansen båden, som skiftede navn til SG 88 ANNI af Troense og blev beskæftiget med fiskeri. Den var nu udstyret med en 45 hk motor.
I december 1967, på rejse fra Troense til Stubbekøbing, udbrød der brand i båden. ANNI drev over mod Langeland, men det lykkedes at få slukket branden, inden den bredte sig til motorrummet.
I 1969 blev båden solgt til bådebygger Michael Kiersgaard og hans bror Søren. ANNI blev omdøbt til OTTO MATHIASEN og istandsat som sejlførende jagt. I 1978 blev den solgt igen og gennemgik nu flere ejerskifter indtil Skibsbevaringsfonden i 2017 overtog det oplagte fartøj med henblik på at få det over i en solid ejerkreds. Skibet ligger oplagt ved Ring-Andersens Værft i Svendborg
Henvendelser om skibet kan ske til Skibsbevaringsfondens sekretariat.