| Skibsbevaringsfondens Årsberetning 1994. 1. Januar – 31. December 1994 blev fondens andet år efter prøvetidens ophør, og rent økonomisk blev det et yderst beskedent år for fonden og skibene. I begyndelsen af januar meddelte Kulturministeren, at tilskuddet til fonden var hævet til kr.350.000 om året, men miljøministeriet havde året forinden meddelt, at man ikke ønskede at deltage i det videre arbejde. Så alt i alt var det økonomiske grundlag svagere end tidligere. Det blev derfor besluttet, at appelere til offentligheden og folketinget, og året 1994 blev i høj grad præget af dette arbejde. Der er afholdt 6 bestyrelsesmøder, hvor stemningen var meget trykket p.g.a. den usikre situation. Et møde var henlagt til Odense, et til Orlogsmuseet og et enkelt til København. Resten foregik i Roskilde. På årets første møde blev det besluttet at søge foretræde for Folketingets Kulturudvalg, og dette fandt sted onsdag den 23. februar. Fonden var repræsenteret ved formand Hans Jeppesen, Jørgen Josephsen og Ole Mortensøn. |
||||||||||||||||||||||||||
| Lånetilsagn: Da fondens bestyrelse i 1993 havde “strukket” pengene lidt på grund af usikkerheden, havde man rent faktisk et lidt større beløb til uddeling i 1994. Der blev kun en ordinær uddeling, men desuden tildeltes to skibe ekstraordinært lån. Skonnert LOA som ved en hasteaktion reddedes fra at gå til grunde, og galease SKIBLADNER II som på fondens initiativ fik genskabt den originale rigning. Skonnert BRITA LETH fik støtte til reparationer i agterspejl og skandæk agter, medens galease HAVGASSEN fik støtte til etablering af en ny rigning. Nordsøkutter GRØNNE ERNA har fået støtte til diverse skrogarbejder.
Opmuntringspræmier: Konsulentbistand: Der blev i 1994 ydet konsulentbistand til: Bevaringsværdighed: Følgende fartøjer er erklæret bevaringsværdige i 1994:
|
||||||||||||||||||||||||||
| DANNEBROG: Bæltbåden DANNEBROG modtog i 1990 et rente- og afdragsfrit lån på kr. 100.000. Lånet gik til ilægning af et nyt dæk, men skibet har siden henligget på forskellige pladser, og er under langsomt forfald. Fonden har i 1994 opsagt sit lån som misligholdt, og forlangt lånet indfriet pr. 9/1 1995.ELINOR: Den 3-mastede skonnert ELINOR, som fonden i 1991 bevilgede et lån på kr. 50.000, sejlede en årrække mellem de Caribiske øer, og havde ikke været hjemme i Danmark i de seneste 10 år. Der havde været flere optræk til at få skibet hjem, men i 1994 gik det galt. ELINOR kom under højst ejendommelige omstændigheder på tvangsauktion i USA, hvor den blev solgt for $ 700. SKIBSBEVARINGSFONDEN var stærkt involveret i at få trådene redt ud, men på trods af god hjælp fra Generalkonsulatet i New York, lykkedes det desværre ikke at redde skibet fra at blive solgt. Det har ikke siden været muligt at få oplysninger om skibet eller den nye ejer. |
||||||||||||||||||||||||||
| Oplysningskampagne: Fonden fik for få år siden lavet en folder, der fortæller om fondens virke og om de støttemuligheder der gives. Denne folder er via Statens Museumsnævn blevet distribueret til samtlige danske museer. Desuden er folderen uddelt i stort oplag under kapsejladsen FYN RUNDT for skibe over 20 tons.Rapport over havnemiljøer: På baggrund af de omsiggribende ideer om at lave træskibshavne og maritime oplevelsescentre, har det længe været et ønske at lave en rapport der omhandler de danske havne og de dertil hørende miljøer. Det er primært fondens arbejdsområde at arbejde med skibene, men hvis de ikke har tilfredsstillende havneforhold, så vil de søge andre havne. Ligeledes vil en overkapacitet af træskibshavne gøre hele oplevelsen mindre. Det er derfor nødvendigt med et overblik over, hvad der kan tænkes at være behov for på længere sigt.Ophugning af fiskefartøjer: Også i 1994 gik det meget hårdt ud over den danske fiskerflåde, der af kapacitetshensyn har skullet tilpasses. SKIBSBEVARINGSFONDEN har i flere år søgt at få ændret reglerne for ophugning af fiskefartøjer. Med udgangen af 1994 er det lykkedes, idet det nu er muligt at udtage fartøjer fra ophugning. Dette medfører dog at ophugningsstøtten reduceres. Der forventes et stort salg af sådanne fartøjer til turistmæssig brug. Der er desværre ikke udsigter til et egentligt bevaringsinitiativ på dette felt, idet det stadig er for dyrt at anskaffe disse fartøjer. |
||||||||||||||||||||||||||
| Møder i Søfartsstyrelsen i regelgruppe for bevaringsværdige skibes sikkerhed. SKIBSBEVARINGSFONDEN har gennem flere år siddet i en arbejdsgruppe i Søfartsstyrelsen, der har arbejdet med sikkerhedsproblemer for bevaringsværdige skibe. Der har hidtil ikke været gjort fremskridt i arbejdet, men hen mod slutningen af 1994 kom det store gennembrud, og det ser nu ud til, at arbejdet kan afsluttes snarest, med et godt resultat, som alle kan være tilfredse med.Initiativgruppen Vind i Sejlene: Som et supplement til de øvrige organisationer, blev der i 1994 i Svendborg dannet en arbejdsgruppe, der har til formål at hjælpe med bevaringsspørgsmål udfra andre kriterier end der normalt arbejdes med.Gruppen tog bl.a. initiativ til, sammen med dagbladet POLITIKEN, at lave en plakat, der skulle sælges til fordel for SKIBSBEVARINGSFONDEN. Resultatet blev foreløbig kr. 10.000 der blev overrakt fondens sekretær den 23.12.1994.Deltagelse i udenlandske møder: Fondens konsulent deltog den 22 – 23 oktober i møde i Sveriges Segelfartygsförening. Mødet foregik i Lidköping, og tilstede var desuden en repræsentant fra Norsk Forening For Fartøyvern. Det store emne var forsikring af fartøjerne, et emne der har voldt store problemer i årevis. Der er lavet statistiker på forsikringsforholdene i Norge og Sverige, og der er nu taget initiativ til at SKIBSBEVARINGSFONDEN laver en tilsvarende undersøgelse i Danmark. Resultatet af undersøgelsen foreligger i februar 1995, hvorefter det vil blive forsøgt at lave en fælles forsikring for alle nordiske fartøjer. Vedtægter: |
||||||||||||||||||||||||||
| Bestyrelsens sammensætning: På årets sidste møde indtrådte advokat Henrik C.Winkel og lektor Thomas Højrup i bestyrelsen, som herefter består af følgende 10 personer.
Fondens sekretær og konsulent: |